Various smaller texts in Danish and English by Morten Brask.
Det sker i en sommer i en ferie i en barndom i et gammelt årti. Jeg løber over marken i mit sollyse hår, løber og løber, beruset af lykke — lykkelig løber jeg, alene, løber jeg, løber fra det de voksne siger, de voksnes ord, jeg flygter fra ordene og stemmerne fra de voksne. Jeg løber mod skoven, mine ben er bare, brune, jeg løber på mine brune bare ben,…
Read entire English excerpt here. Imagine being eleven years old. And imagine you are invited to hold a lecture on the forth geometrical dimension at Harvard in front of a horde of math and physic university professors. That’s what happened to the young William James Sidis in 1910. Here is how he started: “My own definition of the fourth dimension would be that it is an Euclidian space with one…
Antisemitismen – nazisternes propagandavåben Den 27. januar 1945 nærmede en deling sovjetiske soldater sig koncentrationslejren Auschwitz. De kørte ind gennem hovedporten, hvor ordene Arbeit Macht Frei var svejset fast til portens støbejern og ganske kort tid efter, så de resterne af, hvad der havde været verdens største udryddelseslejr. Der var kun få tusinde fanger tilbage i lejren. For at undgå vidner havde SS-folkene i lejren tvunget størstedelen af fangerne…
I mine teenageår elskede jeg at læse om det store og vilde liv som forfatterne levede. Litteraturhistorien vælter jo over med disse larger than life pennesvingende livskunstnere: Scott Fitzgerald med sin Zelda, bedøvet af champagne, faldende baglæns i poolen på et celebert strandhotel ved Côte d’Azur. Stangerup blandt smukke prostituerede i Bahia. Chatwin i Patagonien. Ib Michael i Amazonas. Blixen på farmen og ud af Afrika. Og naturligvis levemanden over dem…
Etisk dilemma: hvad kan man tillade sig at skrive? Det der holdt mig tilbage var at jeg følte jeg skulle tage hensyn. For det er en roman som handler om mennesker, levende mennesker. Den tager direkte udgangspunkt i noget jeg oplevede for nogle år siden. Og det jeg skriver vil uundgåeligt betyde noget for dem jeg skriver om. Jeg tænkte at jeg måtte respektere grænsen for hvor tæt man må…
Det var i den tid hvor jeg gik omkring og sultede i København, denne forunderlige by som ingen forlader uden at være mærket af den. Men det var sådan København var i de tidlige dage, da vi var meget unge og meget fattige og meget, meget lykkelige.[1] Faktisk var jeg så fattig at sulten hver aften drev mig ned til Søerne. Her stod jeg ved bredden i ly af mørket,…
Vi sad i gamle lænestole fra 1940’erne på en scene ved Skagens litteraturfestival. Vi var tre forfattere fra hver vores generation som dette år havde udgivet en roman om 2. Verdenskrig. Nestoren var Klaus Rifbjerg, der havde skrevet Hovedløs, i midten var Hanne Richardt Bech med Om så det gælder, og til sidst kom jeg, stadig våd bag ørerne, med Havet i Theresienstadt. Rifbjergs metode Vi skiftedes til at læse op og fortælle om…
Jeg har en tilståelse. Jeg er en snob. Ikke snob som man normalt opfatter denne betegnelse, men en arrogant ordsnob, en som hovent rynker på næsen ad mindreværdige ord, en der som prinsessen i Klodshans afviser dem med et: duer ikke. Jeg vil for eksempel aldrig nogensinde i mit forfatterliv kunne skrive denne sætning: ”Han kløede sig i røven med sin Ipod mens han guffede ostepops og æggemadder.” Og hvorfor egentlig…
Det skete for nogle dage siden. Jeg havde mine anelser om at det var på vej, men jeg havde ignoreret alle varsler. Først tænkte jeg at hvis jeg bare bliver ved, konfronterer det og bare bliver ved, kan det være at jeg kan skrive mig gennem det. Jeg forsøgte at overvinde problemet ved at slette alt det jeg havde skrevet de foregående dage og skrive det om. Det var den…
Det hele begynder i en lille celle i Vestre fængsel. På gulvet ligger den 25 år gamle marokkaner Faycal Caaban. Han afsoner en dom for væbnet røveri. I går havde han været hos fængslets læge fordi han klagede over smerter i maven. Kort efter han vågnede, faldt han om på gulvet. Om to minutter vil personalet komme ind i cellen og konstatere at Faycal var død. Og det får København…
Kronik i Berlingske Tidende: Fotografier er blevet så naturlig en del af vores verdensbillede, at vi sjældent skænker dem en tanke, når vi ser dem. Måske når vi at registrere indholdet af et reklamefoto, måske vækkes vores nysgerrighed af et billede i avisen, men langt de fleste glemmer vi øjeblikket efter, at vi har set dem. Alligevel kender de fleste mennesker til den sære oplevelse, at der pludselig, midt i…
Kronik i Berlingske Tidende om Ted Turner og historien om CNNs første dage: Det var en af de dage, hvor ingenting skete. Ingen krige, ingen mord, intet børskrak. Det var den 1. juni 1980, hvor verdens første non-stop tv-station skulle gå i luften. “Be there and be live” var mottoet for stationen, men der var intet, der var værd at transmittere live denne dag. Sådan startede CableNews Network, der ellers…
Trykt i ALT for damerne: Ambulancen kørte os gennem den sovende by. Ruderne i husene var sorte og lukkede. Det regnede, og de blå lys på taget blinkede koldt i den våde asfalt. På hospitalssengen ved siden af mig lå Siri med lukkede øjne. Hun hev efter vejret og holdt med begge hænder om den store, gravide mave. Jeg strøg hende forsigtigt over håret. Jeg havde en svag kvalme, og…
Essay i Weekendavisen skrevet 1997: For nogle år siden mærkede jeg de første symptomer. Det startede med at jeg blot læste mindre og mindre. Stablen af halvt afsluttede bøger voksede. Jeg forstod ikke hvad det kunne være, men jeg kunne simpelt hen ikke holde ud at læse skønlitteratur. Der gik nogen tid, inden jeg erkendte, at jeg var angrebet af romansyge. Jeg havde hørt om fænomenet fra andre. Det rammer…
Rejseerindring skrevet i 1993: Langt, langt ude, ved horisontens bræmme og længere endnu strakte sandet sig i bølgelignende bakker. Lyset fra den opstigende sol spejledes i det hvid-gule sand og rev i pupillerne, så vi måtte knibe ansigtet sammen eller skygge med en hånd. Her frem for os, bag os lå den og under os lå den, den største af dem alle, den evige ørken – Sahara! Vi var endnu…
Trykt i magasinet for Landsforeningen for Spædbarnsdød 2000: Morten Brask mistede sine tvillinger april 2000. Et år er gået. Hvad er erfaringerne? Hvordan er det som far og mand at gennemleve en ubærlig sorg? En morgen kaldte en læge os ind til et møde. “Alma har fået en hjerneblødning”, sagde lægen. “Hun får aldrig et almindeligt liv. Vi er nødt til at stoppe behandlingen.” Vi sad begge helt stille i…
Artikel i Chili: “Vi mener, at filmen er et af de mest moderne og økonomiske midler til massepåvirkning. En regering kan derfor ikke overlade filmen til sig selv.” Goebbels Det propagandamedie, som nazisterne anså for at være et af de allervigtigste, var filmen. I en af sine tidligste taler som propagandaminister sagde Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels, at det var den tyske films mission at være fortroppen i nazisternes erobring af…
Artikel i Chili: Hitlers propagandaminister havde en ny elskerinde hver uge, men en dag forsøgte han at få fingre i Hitlers yndlingsinstruktør, Leni Riefenstahl… Kærlighed i hagekorsets skygge Jeg var én af verdens bedste filminstruktører, og nu er jeg blevet straffet værre end de værste forbrydere! Disse ord blev for nylig udtalt i et tv-interview af en dame, der nærmer sig de hundrede, men som stadig udstråler en næsten skræmmende…
Snapstinget 2002 Snapstinget (The Schnaps Parliament) is Morten Brask´s vicious, ridiculing, humiliating satire about the honorable members of the Danish Parliament at Christiansborg and their immediate surroundings. Former Minister of Economic Affairs Marianne Jelved reviewed Schnaps Parliament with the following words: Satirist Morten Brask has followed us politicians closely in our daily lives at Christiansborg. It is both witty, right to the point and at times boundless, which here refers…
Snapstinget 2001 Snapstinget (The Schnaps Parliament) is Morten Brask´s vicious, ridiculing, humiliating satire about the honorable members of the Danish Parliament at Christiansborg and their immediate surroundings. Former Minister of Economic Affairs Marianne Jelved reviewed Schnaps Parliament with the following words: Satirist Morten Brask has followed us politicians closely in our daily lives at Christiansborg. It is both witty, right to the point and at times boundless, which here refers…
